De mest stillede spørgsmål om Caminoen

Er det trygt at tage afsted alene?
Ja, Caminoen er sikker, så sikker som noget nu kan være sikkert i en usikker verden. Hvis du går på gaden i Danmark, kan du opleve at blive bestjålet, og det sker selvfølgelig også på Caminoen. Når du bevæger dig ud i virkeligheden, er der altid en risiko - at gå på Caminoen øger ikke den risiko.
Tænk på at Caminoen, hvor usympatisk det end kan lyde, så er den også en turist industri. Så dem der bor på Caminoen, lokal befolkningen, skal nok passe på dig og hjælpe dig. Du er en del af deres levebrød.

Der der mobil og internet dækning?
Ja, mobil dækningen er ok. Du kan selvfølgelig opleve områder uden dækning, særlig i bjergene.
De fleste overnatningssteder, og mange Cafér har "free internet", nogle gange skal du blot spørge efter adgangskoden. Andre overnatningssteder har Computere med internet for 50p eller 1 euro.

Er der stikkontakter til opladning af div.?
Min oplevelse her i 2013 var, at der var mange overnatningssteder, hvor der var kontakter ved sengen. Hvis ikke ved sengen, så et sted i lokalet. Spanien bruger samme kontakt system som os Danskere, så du har ikke brug for en "omformer"

Hvordan kommer jeg der ned?
På hjemmesiden her, har jeg beskrevet nogle måder du kan kommer der ned på. Se beskrivelsen HER

Hvad koster det?
Rejseprisen koster det, du kan finde den til, på nettet. I 2013 gav jeg alt i alt omkring 3000 kr. i flybilletter tur/retur. Det afhænger af årstid og rejsedag. Men med alle de billig flyselskaber, der er på markedet, så skulle det være rimelig nemt, at finde en billigt måde at komme afsted på. Autobus priserne i Spanien er billige, set med Danske øjne.
I 2013 kostede det mellem 6 og 15 euro for overnatning. Hvis du vælger kommunale overnatningsteder er de, de billigste.
Det koster mellem 9 og 12 euro for et pilgrimsmåltid med tre retter mad incl. vin og vand. Bliver du træt af pilgrims menuerne, så forlang at se det alm. menukort.
Du kan selv lave mad de steder, hvor der er et køkken på overnatningsstederne, og så kan du selvfølge holde prisen på mad nede. Selv i den mindste landsby er der som regle en lille købmand.

Pilgrimspas hvor får jeg fat i det?
For at komme ind på herbergne skal du kunne fremvise et Pilgrimspas. Heri skal du have herberges stempel hvor du overnatter. Passet skal du også bruge når du når til Santiago hvis du vil have caminobeviset på pilgrimskontoret der, som dokumentation for at du her gået turen. 
Passet køber du på pilgrimskontoret i SJPDP eller det første herberg du overnatter på. Du kan også købe det gennem Danske Santiagopilgrimme foreningen via deres hjemmeside HER. det koster 25 kr. hvis du melder dig ind i foreningen og 50 kr. som ikke medlem. 

Hvordan er vejre i Spanien på for skellige årstider?
Vejret i Nord Spanien er skiftende, vi har oplevet regn, sol, tåge, sne, blæst. Perioden vi/jeg har gået Caminoen på har ligget mellem april og august. Så forbered dig på alt slags vejr, specielt vis du vælger at gå i yder månederne oktober til april. Og jo det regner også i Spanien i sommermånederne. 
Her er et link om vejret i Spanien du måske vil finde gavnlig, hvis du bekymre dig om vejret.
http://www.mitrejsevejr.dk/l/vejret-spanien-vejrudsigt-temperatur-klima.php

Kan man gå Caminoen om vinteren?
Ja, men læs lige dette indlæg fra Dorte Eriksen som vi selv mødte på Caminoen i 2008. En vinter Camino er ikke uden problemer eller fare. Læs indlæget HER fra Pilgrimsbladet nr. 28 2015.

Kan man sove i telt?
Der er meget få, for ikke at sige næsten ingen campingpladser på ruten (jeg har kun set to) Selvfølgelig kan det lade sig gøre, men som i Danmark må du ikke bar slå et telt op hvorsom helst. Så jeg vil ikke anbefale det. Hvem gider også bære på et telt? medmindre det blot er et teltflade og nogle elastikker.

Er der farlige dyr i Spanien?
Der findes et rigt dyreliv i Spanien. Der er beretninger om ulve, bjørne og den spanske los. MEN vi så ingen af delene, og det vil du helt sikkert heller ikke. De er vilde dyr og mere bange for dig end du bør være for dem. Vi så firben (masser) en enkelt eller to snoge, biller, snegle, storke, skildpadder, og rovfugle. Der udover støder du på en del husdyr som hunde, katte, får, geder, grise, køer, gæs, fiskehejer, traner og heste. Det dyr du bør frygte mest er nok væglus (bedbugs) på sovesaleme, hvis vil frygte noget. 

Kan jeg tage min hund med på turen?
Mange har spurt mig om man kan tage hunden med på Caminoen. Mit svar er altid, at alt kan lade sig gøre, MEN udfordringen på Caminoen er at meget få herberg, hvis nogen overhovedet, tillader dyr. Jeg har endnu ikke stødt på nogen, der kan fortælle at de har gået Caminoen med hund og hvorledes de har gjort det. Jeg er heller ikke sikker på man bare sådan kan tage sin hund med over landegrænser, selv om det er indenfor EU, her tænker jeg på om dyret som minimum ikke skal have Id-mærkning, Rabiesvaccination og EU- kæledyrspas. Men er du en af de hunde ejere, som finder måden at have sin hund med på Camino vandring, så høre jeg rigtig gerne fra dig. 

Hvor kan jeg købe udstyr til min Camino tur?
Der findes forskellige Outdoor butikker på nettet. Vi har købt vores udstyr ved Friluftlager.
http://www.friluftslageret.dk/



 

caminoen.dk  

Du har 0 varer i kurven
I alt 0,00 DKK